Dunlopillo, der er en del af den globale Hilding Anders-gruppe, har været blandt markedslederne i årtier. Tænker man, at man vil have en god seng, tænker mange stadig Dunlopillo. Udfordringen er dog, at der især i de seneste år er kommet en række nye, attraktive konkurrenter på markedet. Det har ikke kun presset Dunlopillo på deres sortiment. Det har – værre endnu – fået Dunlopillo til at tage sig ud som det lidt støvede brand. 

En central indsigt var, at selvom kvalitetssenge kan være den rene videnskab, så vælger mange kunder deres nye seng ud fra, hvilket brand de intuitivt føler mest for. Sammen med det faktum,

at alle Dunlopillos senge er i rene naturmaterialer og stadig opfattes som en af de førende, mundede det ud i konceptet: ”Det naturlige valg”. Til det hørte samtidig en ny indfølende måde at tale på og en ny visuel identitet, som genopfriskede brandets styrker og position. Konceptet blev blandt meget andet rullet ud i Dunlopillos sengekatalog, pre-rolls, annoncer og på butiksmaterialer.

Hele kommunikationskonceptet og stilen har i et marked, hvor de fleste siger og gør det samme, fået skabt en særlig ro og en ny følelse for Dunlopillo-brandet. Det er noget, der har kunnet mærkes hos Dunlopillo selv og bedst af alt ude i butikkerne, hvor valgene skal træffes.

Læs mere
Kunde
Dunlopillo
Kontaktperson
Charlotte Liendgaard Vigh

Dunlopillo-Case-Logo-Detaljer-Clienti

De fleste af os bliver inspireret af den. Farverne. Mangfoldighederne. Kræfterne i den.
Og så er der roen. Renheden. Der er stilheden. Naturen forlanger ikke noget af os.

Måske er det derfor, vi har det bedst, når ting føles naturlige.
Eller når noget opleves som det naturligste i verden.
Uden tilsætning. Uden anstrengelse. Uden en masse forklaringer.
Det naturlige er indlysende.

Det naturlige er oplevelsen af, at intet kan være anderledes. At alting bare passer.
Fra den ene natur til den anden. Derfor er det naturlige valg altid et godt valg.
For endnu flere vil det – helt naturligt – også være det bedste valg.

Dunlopillo-Case-Katalog_2-Clienti
Dunlopillo-Case-Sengegavl-Clienti
Dunlopillo-Case-Katalog_1-Clienti
Dunlopillo-Case-Senge-Clienti
Dunlopillo-Case-USP-Clienti

Vil du vide mere?

Charlotte Liendgaard Vigh

Direktør/Partner