Til vores kontor i Aalborg søger vi en kommerciel og strategisk tænkende studentermedhjælper, der har lyst til at komme helt tæt på, når vi, sammen med vores kunder, sætter den brandstrategiske retning for fremtiden. Du vil blive involveret i mange forskelligartede opgaver fra det indledende og meget essentielle indsigtsarbejde, der danner afsættet for strategien til den endelige eksekvering af go-to-market aktiviteter, der afgør om strategien er en succes.

Vi forestiller os, at du lige er startet på 7. semester på en relevant kandidatuddannelse og har mulighed for at arbejde 10-20 timer om ugen, alt efter hvor travlt vi har. Dine arbejdstimer kan tilpasses dit skema og belastning på studiet.

Vi tilbyder.

  • et lærerigt studiejob, hvor du vil komme til at indgå som en central del af vores konsulentteam
  • faglig sparring med konsulenterne, projektlederne og bureauets specialister
  • en unik indsigt i vidt forskellige virksomheder med hver deres udfordringer og behov 
  • en rummelig og social arbejdsplads med højt til loftet og plads til alle
  • et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor godt humør vægtes højt 

Arbejdsopgaver.

Som studentermedhjælper får du mulighed for at afprøve dine analytiske evner og din teoretiske viden om branding og kommunikation i praksis. Du lærer at se gennem støjen fra oceaner af informationer. Du kommer til at prøve kræfter med real-life indsigts- og strategiarbejde, hvor du mærker, hvilke udfordringer vores kunder står overfor. Du kommer til at arbejde sammen med vores strategiske direktør, bureauets konsulenter og projektledere. Din dagligdag vil primært foregå på kontoret i Aalborg, men du vil også skulle løse opgaver for vores hub i Aarhus.   

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • at foretage markeds-, konkurrent- og forbrugeranalyser - både som desk og field-research  
  • at hjælpe med at facilitere workshops 
  • at deltage aktivt i det strategiske arbejde for bureauets kunder og potentielle kunder 
  • at understøtte Clientis interne processer i forhold til new-bizz arbejdet

Vi forventer.

  • at du har et skarpt og nysgerrigt hoved 
  • at du er struktureret og har analytisk sans 
  • at du kan se forskellen på en god idé og hitte-på-somhed  
  • at du har mod på at kaste dig ud i nye krævende opgaver 
  • at du har styr på både traditionelle- og digitale medier og har mod på at sætte retning for kunder og brands på tværs af touch-points   
  • at du er imødekommende og udadvendt 
  • at du har en bred og holistisk tilgang til problemstillinger, da løsningerne ofte findes i kombination af mange facetter 

Om Clienti.

 

Clienti er et integreret brandbureau med lokationer i Aalborg og Aarhus. Vi er 30 medarbejdere og spænder vidt - både kunde- og kompetencemæssigt. Du vil blive del af en virksomhed med dygtige specialister inden for vores fag, der brænder for at udvikle brands og levere resultater for kunderne. Vi kan godt lide at spille hinanden gode og værner om en kultur, hvor vi både passer på og udfordrer hinanden.

Søg.

Studiejobbet er med start januar 2021. Er du interesseret, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til ansog@clienti.dk. Samtaler afholdes løbende. 

Arbejdsstedet er vores kontor i Aalborg.

Vi glæder os til at møde dig. 

Har du spørgsmål?

Rasmus Risbjerg

CCO / Partner