Tilgangen har været en dybdegående indsigt og kortlægning af kunderejsen forud for udviklingen af markedsføringskampagnerne. Markedet og målgruppen ændrer sig hele tiden, hvilket stiller store krav til en kæde som ØnskeBørn samt den indsats, der ligger bag for at kunne være vedvarende aktuelle - også for nye generationer af forældre.

Clienti skal revitalisere ØnskeBørn igennem en årrække, idet begge parter har indset, at målet ikke opnås i morgen, men gennem et længere samarbejde med kontinuitet i forløbet. Om opgaven udtaler Ege Slettnes Møller, direktør i ØnskeBørn: 

”Clienti har fået til opgave, med udgangspunkt i kædens DNA, at skabe et stærkere fundament for ØnskeBørns markedsføring, herunder de fysiske butikkers egne kanaler. Opgaven overordnet er, at få tydeliggjort, hvad ØnskeBørn-brandet står for og hvad vores kunder kan forvente så vi står stærkere i markedet – med en stærkere position, mere tilpasset markedsføring og en mere effektiv opdeling af indsatserne.

Clienti er i sagens natur glade for det nye samarbejde og senior konsulent Michael Le Gerstrøm Rode siger om det nye samarbejde:

”Det er ikke et samarbejde, der er opstået tilfældigt. Vi har mødtes og talt strategiplaner mange gange - forud for samarbejdet. Det ene møde har taget det andet. Og da tiden kom til for ØnskeBørn at kigge konkret ind i en strategisk udvikling på kædeplan, tog snakken en interessant drejning, som nu er vekslet til et fast samarbejde på alle opgaverne”.

At udvikle og vækste en frivillig kæde som ØnskeBørn tager tid og kræver fokus. Og man skal som bureau være klar til at tage arbejdshandskerne på.

”Opgaven balancerer mellem det strategiske sigte for kæden samtidig med at hverdagen kører derudaf og skal fungere optimalt for ØnskeBørn. Så for et bureau som Clienti med fokus på at lave integreret branding og udvikling af den kommercielle forretning – kan vi næsten ikke score højere på en opgave-ønskeliste”, fortæller Michael Le Gerstrøm Rode.

Vi behøver ikke vente længe for at se nogle af de nye tanker ført ud i livet. I løbet af februar vil man eksternt kunne opleve de første større justeringer, og herefter bliver hele strategien implementeret løbende henover 2020.

 

For yderligere info

Michael Rode

Seniorkonsulent