Siden er livsstilsvirksomheden vækstet markant, og produktporteføljen udvidet til at omfatte både møbler og elektronik, som er en af de produktkategorier, der vækster rigtig hurtigt. Den kompromisløse og ambitiøse tilgang til design og produktudvikling har da også resulteret i ikke mindre end to Red Dot Awards det seneste år.

Hos SACKit har man i længere tid arbejdet på en ny stor produktlancering af deres ROCKit in-ear headphones, som rammer markedet i juli måned. Derfor var der et ønske om at finde en samarbejdspartner, som både kunne give den nødvendige strategiske sparring, og kunne tilbyde alle kompetencer i ét hus. Så for marketingchef Carina Darwin Kristiansen var det afgørende, at den nye samarbejdspartner havde en integreret tilgang og var stærk på alle kompetencer.

Efter at have talt med flere bureauer faldt valget på Clienti. Netop fordi man her kan servicere kunden fra det indledende strategiske og konceptuelle arbejde til go-to-market planer og salg via digitale kanaler.

Selv uddyber SACKits marketingchef Carina Kristiansen valget af Clienti med følgende:

Clienti ser integreret på kampagner og har de helt rette, og ikke mindst stærke, kompetencer samlet i huset til at kunne håndtere alt fra den strategiske sparring og konceptuelle idé til eksekvering af vores kampagner, hvilket var et vigtigt parameter for os i valget af samarbejdspartner. Vi er utrolig glade for det samarbejde, vi har indledt med Clienti.

Om samarbejdet siger direktør Mette Danmark. ”Vi er meget glade for vores nye samarbejde med SACKit, som er en ambitiøs vækstvirksomhed med en utrolig spændende produktportefølje – og en kunde, hvor vi med vores kompetencer kan sikre en integreret og stærk markedsindsats. Og så er der bare god kemi, og det er jo det bedste udgangspunkt for alt samarbejde”.

Første del af samarbejdet omhandler en større international lancering af ROCKit, men Clienti skal også med deres digitale marketingkompetencer være med til at styrke det internationale salg i webshoppen. Et samarbejde, der allerede er startet op i april måned.

For yderligere info

Mette Danmark

CEO / Partner