”Vi opererer på et globalt marked, hvor vi er oppe imod en række store spillere både i form af direkte og indirekte konkurrenter. Vi har i mange år arbejdet på kontinuerligt at være bedst på performance, men har brandingmæssigt levet et stille liv”, fortæller CEO André Sloth Eriksen, og fortsætter:

”Det vil vi lave om på nu, så vi får skabt et stærk Asetek brand, der kan cementere vores position som markedsleder og åbne nye markedsområder for os. Vores knowhow og løsninger kan anvendes i andre produkter, end de bliver i dag, så det er uhyre vigtigt, at vi får skabt et involverende brand, der positionerer os korrekt i forhold til de nye markedsmæssige muligheder”.

Valget faldt på det integrerede brandbureau Clienti, og her uddyber direktør Anders Bjørnstrup:

”Asetek er en vanvittig spændende historie. André Sloth Eriksen opfandt Liquid cooling teknologien og startede en helt ny forretningskategori inden for IT. Virksomheden har gennem tiden sat en masse nye standarder for performance og udviklet løsninger til en række af verdens største IT-brands. Det er derfor med både ydmyghed og respekt at vi hjælper Asetek til at indfri alle deres ambitioner”.

Asetek har store ambitioner, og derfor er det grundlæggende arbejde med at udvikle en ny og differentierende brandplatform allerede iværksat og i fuld gang.

For yderligere info

Anders Bjørnstrup

Direktør / Partner