Vi er Clienti

Verden er fuld af mennesker. Med drømme, mål og behov. Mennesker med hver sin version af virkeligheden. Alt efter ståsted, anskuelse og personlig agenda. Det er dem, I som virksomhed skal have fat i. Dem, I skal have til at lytte, når I fortæller jeres historie. Dem, I godt vil påvirke og gøre til jeres kunder. Det er lige præcis dét, vi hos Clienti brænder for at hjælpe jer med. 

 

Mennesker til salg

At bygge et brand kræver sit hold. Af stærke, individuelle spillere, der behersker samtlige discipliner fra analyse til eksekvering. Spillere, som ved, at det ikke er hver for sig, men i samarbejde, man skaber succes, og som er ligeså levende, rationelle, irrationelle, farverige, håbefulde og forskellige som kunderne.

Vi vil ikke nøjes med at være et reklamebureau, et konsulenthus eller en kreativ hub. Vi tror på integration af kompetencer, erfaringer og indsatser. Derfor har vi valgt at være et integreret brandbureau. Med kompetente og dedikerede mennesker på alle pladser – og med både evnen og viljen til at gå all in for dig og dit brand.

Resultatet er øget konkurrencekraft. For både jer og os.

 

Human Touching

Hos Clienti tænker vi mennesker før alt andet. Fordi kunder er mennesker. Levende. Rationelle. Irrationelle. Og i konstant bevægelse. Skal man nå ind til dem, så må man fange dem. I det rigtige øjeblik. På det rigtige sted. Med det rigtige budskab. Et budskab der bevæger. Både i betydningen ”rører” og ”flytter”. Fordi det er tænkt og formuleret med det formål. Fordi det er gennemtænkt og relevant.

Vi tror ikke på hittepåsomhed og letkøbte idéer. Den slags kan til nød få mennesker til at stoppe op og grine eller ryste på hovedet. Men det kan langtfra skabe ægte og blivende interesse. 

Det sidste kræver kreativ relevans. Skabt via en struktureret strategisk proces, der fører til de indsigter, der skal til for at nå ind til folk. Indsigter, der sikrer, at kommunikationen og indsatsen har den rette appel på tværs af touch points og medier.

Virksomheder er forskellige og branding handler om at dyrke forskelligheden. Om at være sig selv og gøre en dyd af det. Om at fremstå som noget særligt og det kræver selvfølgelig, at man ved, hvem man er, og hvad det særlige er, man vil og kan gøre for folk. Og så, at man tør stikke ud fra mængden og vise sit sande jeg. Man bliver ikke fremtrædende uden at træde frem.

Fakta:

  • Etableret i Aalborg i 2011
  • Kontor i København siden 2013
  • Kontor i Aarhus siden 2014
  • 46 ansatte