Holstebro Kommune lancerede i foråret anden fase af en bosætningskampagne, som havde til hensigt at øge kendskabet og skabe interesse for Holstebros styrker blandt nuværende og tidligere holstebrogensere, men også blandt potentielle nye beboere i omegnskommunerne. I sidste ende var målet at få nye beboere til kommunen.

Med Clienti som samarbejdspartner blev der udformet en digital kampagne på Facebook og Instagram, hvor vi har været behjælpelige med alt fra indledende research, kreativ udvikling, film og fotooptagelser til kampagnehåndtering.

Læs med her og se, hvordan vi har gjort. 

Læs mere
Kunde
Holstebro Kommune
Kontaktperson
Charlotte Liendgaard Vigh

Bosætningskampagne på Facebook og Instagram

Holstebro Kommune lancerede i 2018 brandingstrategien og konceptet "Kulturen til forskel". En del af strategien var at sikre fastholdelse og tiltrække nye borgere til kommunen. Derfor har vi siden kørt en række bosætningskampagner.

Den seneste kampagne, der løb over fire måneder fra 1. maj til 31. august på Facebook og Instagram, var primært målrettet personer i alderen 25-60 år i Nord- og Midtjylland med en interesse i Holstebro samt beboere i kommunen.

Med afsæt i en indledende research og indsigter fra tidligere kampagner udformede vi en række kreative spor - herunder testimonials med familier i Holstebro, annoncer med kommunens styrker og muligheder samt et faktuelt annoncespor, der bl.a. viste data på hussalg og tilflyttere til Holstebro.

I alt indeholdt kampagnen 16 kreativer, en blanding af video, animationer og fotos. Alle tilpasset de korrekte formater ift. best practice på Facebook/lnstagram for at få den maksimale effekt ud af hver enkelt kreativ.

For at sikre kendskab og interesse blandt bosætningsmålgruppen blev der oprettet kampagner på Facebook og Instagram med målet om at få engagement og videovisninger samt skabe trafik til flyttilholstebro.dk.

Kampagnen er nået ud til 293.062 unikke personer og har genereret mere end 2,2 millioner eksponeringer, hvilket betyder, at den enkelte person i gennemsnit har set vores annoncer over syv gange i løbet af de fire måneder.

Den høje frekvens har til hensigt at sikre en større genkendelse blandt målgruppen, og med de mange kreative spor sørger vi for at vise forskellige budskaber, der fortæller, hvorfor Holstebro er en fantastisk kommune at bo i.

Samlet set blev videoerne afspillet over 1,3 millioner gange med en gennemsnitlig visningstid på fem sekunder. Generelt var der god interaktion på annoncerne, der både blev liket og delt flittigt. Derudover klikkede over 7.000 sig videre fra en af annoncerne over til kampagnesitet, der fortæller om de mange fordele, der er ved at bo i Holstebro.

Holstebro kommune er tilfredse med resultatet og oplever, der er gang i grund og hussalget i området.

Resultater i tal 

 

Eksponeringer

2.241.436

Rækkevidde (Unikke personer)

293.062

Reaktioner (likes, love etc.)

2.303

Videoafspilninger

1.335.863

Visninger af landingsside:

7.094

Vil du vide mere?

Charlotte Liendgaard Vigh

COO / Partner