Vil du lære at bygge brands, der skaber forretning?   

 

Hos Clienti bygger vi brands, der skaber forretning. Vi arbejder i krydsfeltet mellem indsigt, strategi og kreativitet for at udvikle løsninger, der hjælper vores kunder med at positionere sig i markedet.  

 

Vi søger en analytisk og strategisk tænkende studentermedarbejder til vores Aarhus-kontor, der har lyst til at komme helt tæt på, når vi, sammen med vores kunder, sætter den brandstrategiske retning for fremtiden. 

Hvad kommer du til at arbejde med? 

Du vil blive involveret i mange forskelligartede opgaver fra det indledende og meget essentielle indsigtsarbejde, der danner afsættet for strategien til den endelige eksekvering af go-to-market aktiviteter. 


I jobbet får du rig mulighed for at afprøve din teoretiske viden om branding og kommunikation i praksis.


Du skal have mulighed for at arbejde 10-15 timer om ugen, alt efter hvor travlt vi har. Dine arbejdstimer tilpasses selvfølgelig efter dit skema og belastningen på studiet.  

 

Vi tilbyder 

  • et lærerigt studiejob, hvor du vil komme til at indgå som en central del af vores konsulentteam 
  • faglig sparring med konsulenterne, projektlederne og bureauets specialister 
  • indsigt i et bredt spektrum af vores kunders virksomheder, som hver især står over for deres egne udfordringer og behov 

 

Vi forventer

  • at du har et skarpt og nysgerrigt hoved  
  • at du er struktureret og har analytisk sans 
  • at du har interesse for data og forstår dig på at tolke på disse
  • at du har mod på at kaste dig ud i nye krævende opgaver 
  • at du er imødekommende og udadvendt 
  • at du har en bred og holistisk tilgang til problemstillinger, da løsningerne ofte findes i kombination af mange facetter 
  • at du kan arbejde med base i Aarhus og en gang imellem i Aalborg 

 

Tiltrædelse: August eller september

 

Send dit CV og en kort, motiveret ansøgning til Charlotte Liendgaard Vigh på ansog@clienti.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Charlotte på 29 63 89 70. 

 

Om Clienti

Clienti er et brand- og marketingbureau med kunder i hele Danmark og med kontor i Aalborg og Aarhus. Du får 33 engagerede og kompetente kollegaer med vidt forskellige baggrunde, men med en fælles passion for branding og marketing.

Har du spørgsmål til stillingen?

Charlotte Liendgaard Vigh

COO / Partner