Trods krig i Europa, inflation, dønninger efter pandemien og stigende renter bliver det ved med at gå godt herhjemme. Arbejdsløshedsprocenten ligger stabilt under 3%.* Mange virksomheder noterer fortsat vækst. Helt nye prognoser viser endda, at vi kommer til at mangle op mod 90.000 mennesker på arbejdsmarkedet i 2030.**

Det gør, at kampen om arbejdskraften er gået hen og blevet en af de største udfordringer for erhvervslivet. Vi ser det allerede nu. Danskerne er førende i Europa, når det handler om hyppigheden af jobskifte. Og undersøgelser fortæller samtidig, at danskerne, i takt med den stigende efterspørgsel på dem, bliver mere og mere bevidste om deres behov og værd på arbejdsmarkedet.***

Det betyder, at hvis du som virksomhed ikke allerede arbejder målrettet med employer branding – og med at skille dig ud som en spændende og attraktiv arbejdsplads – er det en god idé at komme i gang. Det gælder både over for medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og potentielle ansøgere.

Employer branding skaber resultater. Ikke bare i form af flere og mere kvalificerede kandidater, men også i form af større medarbejdertrivsel, bedre omdømme og sidst men ikke mindst: øget konkurrenceevne. Men hvad skal du overveje, og hvad kan du gøre? Det giver vi dig inspiration til nedenfor.

 

Start med at lægge en employer branding-strategi

Employer branding er meget mere end bare rekruttering. Det er vigtigt at have for øje. Employer branding er den samlede opfattelse af, hvordan du er som virksomhed: Det inkluderer dine egne medarbejderes opfattelse, omverdens opfattelser, alle værdier, holdninger og handlinger, du har som virksomhed.

Opgaven er at få sat retning og mål for dette. God employer branding starter med at udvikle en strategi, der kommer ind under huden på din virksomhed, og som stiller spørgsmål til kulturen, målgrupperne, selvforståelsen, hverdagen og fremtiden.

  • Hvem vil vi være attraktive over for og hvad kan vi tilbyde?
  • Hvordan er vores omdømme?
  • Er vores brand position stærk og unik nok?
  • Er vi synlige over for dem, vi skal være synlige over for?
  • Hvad gør det til noget særligt at arbejde hos os?

Kort sagt. Få defineret virksomhedens DNA, find frem til den rigtige position og de styrker som den definerede målgruppe kan identificere sig med, så har du afsættet til et virkningsfuldt employer brand.  

 

Tegn et tydeligt purpose

Et af de vigtigste parametre for din employer branding er at have et tydeligt purpose i forlængelse af din virksomheds DNA. Hvad er du, som virksomhed, sat i verden for? For når kandidater og medarbejdere i dag vælger job er en god løn ikke længere nok i sig selv.

Det skal tilføre værdi at gå på arbejde både på det nære plan i form af opgaver, faglig udvikling og arbejdsrammer, men også på et højere samfundsmæssigt plan. En stor del af nutidens medarbejdere forventer, at virksomheder i dag handler etisk og ansvarligt og bygger deres forretning på et bæredygtigt fundament.

Det betyder, at når medarbejdere overvejer et jobskifte, eller når nye talenter rammer arbejdsmarkedet, så tiltrækkes de i mindre grad af rationelle og materielle argumenter. De er i højere grad påvirket af bløde værdier og af de følelsesmæssige forbindelser, som de har eller ikke har til virksomheder.

Der er med andre ord behov for, at du, som virksomhed, kommunikerer nuanceret og med et skarpt blik for, hvad danskerne ønsker af en arbejdsplads. Og her tegner sig et billede af, at der skal være en større mening med arbejdet.

 

Sørg for at vedligeholde dit employer brand

Et stærkt og attraktivt employer brand kræver med udgangspunkt i den valgte strategi og position en daglig målrettet indsats – internt såvel som eksternt. Employer branding vil altid skulle bygge på en vedvarende indsats.

Mere end noget andet handler employer branding om at vedligeholde sit brand og sørge for, at det altid står positivt i folks bevidsthed uanset forandringer og tendenser. Det gælder for selv de stærkeste virksomheder og brands.

Det er essentielt at have en kontinuerlig plan for virksomhedens historier. Og det er vigtigt at have, at de uanset mål har ét større mål: At vise eksisterende medarbejder at de arbejder det bedste sted i branchen og attraktive kandidater, hvorfor de skal vælge netop denne virksomhed, og ikke konkurrentens. 

 

Benyt dig af employer advocacy

Når det gælder rekruttering af nye dygtige medarbejdere til virksomheden, er der intet der slår ambassadørtankegangen, eller det vi på moderne dansk kalder: employer advocacy.

Faktum er, at rigtig mange rekrutteringer stadig sker gennem ambassadører og netværk. Og ikke bare det. Mange opfatter det også som den bedste måde at komme i nyt job på. Det er i princippet enkelt. Mennesker stoler mere på mennesker end på virksomheder.

Det bør gøre employer advocacy til en helt central del af din employer branding indsats – både online og offline. Klæd dine medarbejdere godt på, måske allerede dem som er superaktive på sociale medier, og lad dem skabe den rette tiltrækning.

En arbejdsplads, hvor tilfredse medarbejdere står personligt på mål for virksomheden og deler historier gør en verden til forskel for et brand. Det gælder både i forhold til rækkevidde – som virksomhed kommer du simpelthen ud til flere! – og det gælder i forhold til kvaliteten af ansøgere, viser flere undersøgelser.

 

Brug mindre marketing og mere autenticitet.

Personlighed og tillid har også stor betydning, når du går i gang med at folde employer branding ud. Det er vigtigt at ramme alle de rigtige touch points i forhold til medarbejdere og potentielle kandidater, men det er lige så vigtigt, at du gør det på den rigtige måde.

Fortæl hvad der gør din arbejdsplads til noget særligt. Og vær autentisk, når du gør det. Med andre ord. Skab så lidt marketing som muligt. Tag hellere folk med bag kulissen og vis hverdagen, som den er. Vis hvordan det er at være ansat, vis de folk som de kommer til at arbejde sammen med og del ud af historier og succeser – små som store.

Jobportaler har historisk været det sted, hvor kandidater ser virksomheder først, men i dag spiller medier som LinkedIn, Instagram, YouTube mv. og egne platforme en mindst lige så stor rolle – hvis ikke større. Og her viser det sig, at netop autentisk og troværdig content gør en mærkbar forskel. Både i forhold til at tiltrække og vedligeholde opmærksomhed.

Godt og autentisk content har samme effekt som employee advocacy. Det skaber tillid, motivation og identifikation. Noget, som altid vil være fundamentalt, når det kommer til at bygge stærke positioner og skabe succesfulde brands. 

 

Vi kan hjælpe dig 

Hos Clienti bygger vi stærke brandpositioner, der skaber resultater. Vi tager os tiden til at lytte og forstå jeres forretningsstrategi, værdier og kultur og kunders behov. I samarbejde skaber vi en strategisk retning og et koncept for jeres employer brand på tværs af alle touch points og medier, hvor relevante målgrupper møder, ser og følger jer. Vi hjælper strategisk og konceptuelt, men i lige så høj grad med eksekveringen – hvad enten der er med kampagner, foto, video eller synlighed på Google.

 

*) Danmarks Statistik, 30. marts 2023

**) Kommunernes Landsforening, 13. januar 2023

***) Beskæftigelsesministeriet. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, 2023

 

Vil du vide mere?

Charlotte Liendgaard Vigh

COO / Partner