Ny corporate identitet?
Har du husket alle de steder, det nye logo skal fremgå? Det er blevet tid til at introducere jeres nye identitet. I har fået designet et flot nyt logo og måske fået lavet en helt ny brandstrategi, og hvad så nu?
En ny identitet er værd at fejre. Medarbejderne i virksomheden skal selvfølgelig være de første, som stifter bekendtskab med jeres nye identitet – hvis forholdene er til det, så afhold et event, hvor I tager jer tid til at præsentere dem for identiteten; skab begejstring og få alle med ombord. Hvis alle bakker op om identiteten, opbygges der en fælles stolthed omkring jeres brand, og medarbejderne får lettere ved at forstå den nye strategi og måde at agere på.
Og så skal identiteten selvfølgelig offentliggøres – dette kan gøres på et utal af måder, og afhænger af virksomhedens størrelse og ambitionsniveau. Der kan være tale om en omfattende PR-kampagne eller en diskret udskiftning af logoer. Det er noget, jeres PR eller brandbureau kan hjælpe jer med at planlægge, så den nye identitet bliver introduceret for den ønskede målgruppe på de rette kanaler.
Men hvor er det nu logoet skal skiftes ud?
I husker sikkert at udskifte alle udendørs skilte, mailsignatur og på websitet. Men hvad med alle de andre steder? Husker I også dem?
Der er ofte flere steder, hvor logoet fremgår, som man glemmer at tænke over. Vi har lavet en liste over de elementer, som de fleste virksomheder bør skifte logoet på, den kan du downloade nedenfor.
Hvorfor skifte logoet alle steder, er det så vigtigt?
Når man skifter identitet, er det et statement overfor kunder, konkurrenter, ansatte, potentielle nye medarbejdere og samarbejdspartnere. Udskiftning af logoer forhindrer ekstern forvirring, og hjælper de ansatte med at implementere det nye. Det kan være en stor udgift, så det er naturligt, når nogen ønsker at tage det i etaper; og hvis logoet mangler et sted eller to internt, så går det jo nok endda. Men ved at skifte på én gang sender man et vigtigt signal – både internt og eksternt – om, at det her er noget, vi mener.
Kom godt fra start, download tjeklisten herunder.