Aarhus Teater
Tilbage i november 2023 startede Aarhus Teater samarbejdet med Clienti. Teaterbranchen havde haft nogle hårde år under corona-perioden og har kæmpet for at komme tilbage på niveau.
Som det største teater uden for København, med fire scener under samme tag, skal der sælges billetter næsten hver aften. Clienti fik opgaven at øge salget fysisk og på webshoppen samt øge kendskabet hos den brede teatermålgruppe i Østjylland.
Aarhus Teater har selv stået for optagelse og fotografering
Clienti iværksatte et stort fokus på hastighed, kreativitet og bred mediedækning på de gængse, digitale medier. Tidligere medieaftaler blev afsluttet og Facebook, Instagram, TikTok, Display, YouTube og e-mail blev prioriteret højere på medieplanen.
Sæsonens forestillinger
Contentstrategien for sæsonens forestillinger blev opdelt i tre faser 1) pre-sale, 2) premiere og 3) spilleperioden med skarpt fokus på faserne for content, hvor vi går fra grafisk materiale over til forestillingsudtryk med skuespillere i ægte sceneomgivelser over til anmeldelser, hvor stjerner pryder kreativerne. I nogle tilfælde vil ”udsolgt” og ”få billetter tilbage” også være en del af contentstrategien. Forestillingsudvalget spænder ligesom målgruppen bredt, hvilket contentstrategier og mediemiks skal kunne omfavne.
Sideløbende blev en brandingindsats sat i søen for at positionere Aarhus Teater på østjyske kulturscene og øge kendskabet i målgruppen.
”Vores samarbejde med Clienti er virkelig velfungerende og har frigjort tid til at tænke nyt og mere kreativt i vores afdeling. Gennem et tæt samarbejde mellem vores salgs- og marketingteam og Clientis team oprettes og overvåges kampagner med henblik på ikke kun at optimere salg og kendskab, men også på at skabe en større interaktion mellem teatret og dets publikum. Clienti stiller skarpt på vores ønsker og mål og sætter vores kampagner op, så teatrets materiale får længere levetid og når nye publikum."
Emilie Brøgger, Salgs- og marketingchef
Resultater
Ekstra synlighed i Østjylland har bevirket, at trafikken er øget fra sociale medier med 165 % og 60 % flere post reactions. Den positive udvikling ses også i billetsalget, hvor salget gennem Facebook og Instagram er steget med 180 %, mens den gennemsnitlige pris for at skaffe et salg er faldet med 40 % samt 300 % stigning i synlighed gennem Google Display-netværket.
Den øgede efterspørgsel kan også mærkes på sæsonens store satsning, musicalen The Sound of Music, der har et pre-sale på højde med 2016, som er et af de bedste år i Aarhus Teaters historie.