På baggrund af analyser, ’mystery shopping’ og forbrugertrends udarbejdede Clienti et enkelt og letforståeligt kampagnebudskab, der ikke bare ville understøtte forbrugernes eksisterende opfattelse, men også en fremtidig og mere aspirerende position. Mere inspiration. Mindre pris blev den dynamiske tagline, som rundt om hele sortimentet gjorde det klart, at kunder hos Basic & More, altid kan forvente mere for mindre, uanset hvad de er i butikken efter.  

Et univers med liv og farver 

 

Løftet om mere inspiration blev transformeret til et stramt, men stærkt farverigt univers, hvor kædens udvalg af krus, håndklæder, vaser, tallerkner og lysestager og meget mere fik deres helt eget liv. Det med ’liv’ skulle endda tages bogstaveligt i de forskellige tv-spots, hvor brugen af stop-motion gav både kant, humor og særkende til universet. Udover tv kørte kampagnen på sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn, og som outdoor i større byer.   

Mere kendskab. Mindre tvivl. 

 

Resultaterne er efter tre måneder ganske positive. Kendskabet til Basic & More er steget, og kampagnen har styrket målgruppens opfattelse af kæden som inspirerende (“altid noget at komme efter”) – uden at ændre billedet af lave priser. Konklusionen er med andre ord klar: Det nye budskab og det nye univers er landet rigtigt og har skabet et stærkt fundament for Basic & Mores fortsatte vækst.  

Vil du vide mere?

Charlotte Liendgaard Vigh

COO / Partner