Bjerringbro.
Kampagne, identitet og websiteFor at øge kendskabet til den naturskønne, midtjyske by, Bjerringbro, var opgaven at udvikle en bokampagne, der både kunne skabe noget intern stolthed samt tiltrække nye potentielle indbyggere til byen.
Analyser viste, at Bjerringbro ofte blev opfattet som en jævn provinsby, der er mest kendt for sin placering i nærheden af pumpegiganten Grundfos. Faktum er dog, at byen er alt andet end jævn – men derimod naturskønt beliggende med et rigt forenings-, uddannelses- og forretningsliv – og dén historie var der brug for at fortælle.
For at øge kendskabet til Bjerringbro skabte vi payoff’et “Midt i hele verden”, der, bogstaveligt talt, blev midtpunkt for den nye kommunikationsplatform, og for fortællingen om de mange muligheder, der findes i Bjerringbro, som vi præsenterede i en detaljeorienteret kampagnefilm.