DEIF

DEIF er en familiejet virksomhed med en grøn ambition og en målsætning om at gøre en forskel.

I forbindelse med implementering af en ny strategi, fik Clienti til opgave at udvikle en ny brandplatform, et kommunikationskoncept, og en identitet, der matchede virksomhedens mål og ambitioner for fremtiden. 

Med afsæt i strategien, en markedsanalyse og interviews med udvalgte medarbejdere udviklede Clienti en række scenarier for den fremtidige position. Disse blev bearbejdet på workshops med ledelsen og de regionsansvarlige for at skabe en fælles forståelse for og enighed om den fremtidige retning for DEIF.

Kontaktperson
Charlotte Liendgaard Vigh

Ny brandidentitet

Den nye brandidentitet tog udgangspunkt i DEIF’s transformation og vision om mere miljøvenlige teknologier og vedvarende energiløsninger. En dyb farvemættet grøn er nu sammen med hvid de primære farver for DEIF. Begge signalerer omtanke, friskhed og renhed. Til det hører der både en ny og mere enkel font og ikke mindst en fotostil, der med fokus på autenticitet og diversitet omfavner mennesker og den store verden, der skal passes på. 

Tilsammen giver den nye identitet DEIF en tydelig retning og understreger på
tværs af kanaler og medier virksomhedens globale og grønne ambitioner.

"Hos DEIF tror vi på styrken i samarbejde, og vores rebranding-rejse med teamet fra Clienti har været en meget positiv oplevelse. Deres åbne tilgang har fremmet en dynamisk proces, og det, der adskiller Clienti fra deres konkurrenter, er deres enestående evne til at udfordre os, men også forstå vores forretning på et dybdegående niveau. Jeg kan varmt anbefale Clienti. Deres passion for det, de laver, kombineret med deres strategiske indsigt gør dem til et fremragende valg for alle, der ønsker at løfte deres brand til nye højder."

Vibeke J. Trærup
Senior Manager Marketing

Gør hver dag bedre

For DEIF havde kommunikation i høj grad været præget af produktkommunikation. Og hvorfor ikke, når man udvikler nogle af de bedste produkter i verden? Men med det nye fokus var det også på sin plads at se længere endnu.  Improve Tomorrow er virksomhedens nye løfte og fungerer som dagligt mantra og som guide. Det minder om, at ingen alene – heller ikke DEIF – kan ændre verden, men at vi alle kan bidrage ved at lære nyt, ved at udvikle os, og ved at gøre det, vi gjorde i dag, lidt bedre i morgen. Det er vejen til permanent forandring for fremtiden.

Succes med forandring. Forandring med succes.

DEIF oplever, at der er blevet taget godt imod den markante rebranding og den nye kommunikation. Kunder såvel som samarbejdspartnere ser det nye DEIF som en attraktiv virksomhed med et grønt ’mindset’ – og med et mod til at gå foran i en branche, hvor det ofte betaler sig at være afventende. Men med modet følger der også en ny og stærkere position for DEIF – at være dem, der tager ansvar for morgendagens udfordringer ved at sætte de højeste standarder for energieffektive styringsløsninger. 

Vil du vide mere?

Charlotte Liendgaard Vigh

COO / Partner