Kulturkanten

Kulturkanten er en offentlig institution, der er sat i verden for at udvikle det nordjyske kulturliv. Det drives i fællesskab af 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, Kulturministeriet og af et sekretariat og kulturformidlere spredt ud over hele regionen.   

Målet er at få kunst og kultur af høj kvalitet ud til alle borgere gennem puljer og forskellige tiltag, der bringer Nordjyllands kunstnere og kulturaktører sammen.  

Kontaktperson
Rasmus Risbjerg

Opgaven

Kulturkanten ønskede at opgradere deres website og samtidig en ny og mere tidssvarende visuel identitet, som bedre afspejlede den kreative og kulturelle verden, man henvender sig til. Sammen med Kulturkantens sekretariat, regionens kulturformidlere og nordjyske kulturaktører afdækkede vi hos Clienti institutionens DNA. Det udmøntede sig i en ny brandfortælling, der klarlagde Kulturkantens rolle i regionen, herunder hvordan man som nordjysk kulturaktør får kunsten bevæget ud i alle hjørner.  

Nyt logo og brandmark

Den nye visuelle identitet og det nye logo ville helt bogstaveligt give Kulturkanten noget kant. Logoet fik både liv og særkende i kraft af en iøjnefaldende leg med flere af bogstaverne. Samtidig kom der langt flere farver i spil.

De mange farver reflekterer mangfoldigheden af Kulturkantens mange aktiviteter og er med til at skabe dynamik og spil.

Til logoet hører der også et helt nyt og farverigt brandmark, der i form af et ’K’ repræsenterer de mange kunstarter – litteratur, dans, musik, billedkunst, teater – der ligger inde under kulturen. Den nye identitet har vi bl.a. udfoldet på sociale medier, nyhedsbreve og plakater.

Umbraco som CMS

Kulturkanten henvender sig til flere forskellige målgrupper. Der er kunstnere og kulturaktører på den ene side og skoler og institutioner på den anden side. Oveni er der et selvstændigt formidlingsaspekt i form af BMMK (Børns møde med kunsten) og UMMK (Unges møde med kunsten). Det stiller nogle krav til websitet. Ikke mindst i forhold til brugervenlighed. 

I den proces inddrog vi hos Clienti en række unge kulturaktører i projektet for at få deres input. De søger selv midler via Kulturkanten, og på baggrund af deres input stod det klart, at vi først og fremmest skulle gøre websitet mere overskueligt og skabe bedre sammenhæng til de to indsatsområder: BMMK og UMMK. 

Resultatet er et flot visuelt website med struktur og navigation, der gør det nemt at skabe kontakt og finde relevant info. Websitet er udviklet i Umbraco.  

Se websitet her

Vil du vide mere?

Rasmus Risbjerg

CCO / Partner