Siden 2015 har Clienti været på farten sammen med OK Plus. Vi startede vores samarbejde omkring udviklingen af den grafiske identitet. Og her mange år senere, er OK Plus stadig kunde i huset. Det er vi meget stolte over.
Gennem årene er flere spændende opgaver kommet til. I samarbejde med OK Plus står vi nu for forskellige marketingaktiviteter både inde i og udenfor butikkerne samt kampagner på sociale medier. Hver måned frister vi lokale, pendlere og rejsende med gode tilbud på læskende drikke, sprøde sandwiches, varm kaffe plus brød og kager lige fra ovnen. Senest har vi til indretning af de nye OK Plus-butikker udviklet et helt nyt design til in-store materiale, som passer til indretning af de nye OK-Plus butikker.