Tiden er inde til Umbraco 8 og 9
Tilbage i november 2013 blev Umbraco 7 lanceret. Det blev hurtigt en milepæl for CMS’et, som medbragte ny funktionalitet, forbedret brugervenlighed, og som alt i alt blev et friskt pust, som fik mange til at stifte bekendtskab med Umbraco for første gang - både udviklere og redaktører.
Nu er snart er otte år gået, og snart er det slut med Umbraco 7, da det er slut med opdateringer til Umbraco 7. Fremover vil der kun blive udgivet opdateringer til svære sikkerhedsproblemer, som slutter til september 2023, hvor Umbraco 7 endeligt vil gå på pension. Ældre versioner af Umbraco 6 og 4 er for længst udfaset.
Sidenhen, i februar 2019, blev Umbraco 8 lanceret og snart er dens efterfølger Umbraco 9 på trapperne og klar til at tage over. Det er dermed på tide at skue mod fremtiden og vurdere, om ikke det er på tide at komme videre.
Umbraco 8 vil efter 9’s lancering stadig modtage et par opdateringer med nye rettelser og funktionalitet. Hvorefter den fortsat vil modtage fejlrettelser indtil august 2023, og ligesom sin forfader Umbraco 7 kun vil modtage sikkerhedsopdateringer indtil august 2024, hvor også Umbraco 8 vil blive pensioneret.
Der er altså stadig små 3 gode år tilbage for Umbraco 8, hvis man skulle vælge at påbegynde et nyt websiteprojekt nu og her. Vi hos Clienti planlægger at påbegynde brugen af Umbraco 9 på nye websites i fjerde kvartal af 2021.
Hvad er forskellen på Umbraco 8 og 9, og er det værd at vente?
Den helt store forskel på Umbraco 8 og 9 er et skift i den bagvedliggende teknologi. For alle nørderne så er Umbraco 9 baseret på .NET 5 også kaldet .NET Core i stedet for .NET 4, som Umbraco 8 er baseret på. Resultatet er et hurtigere og mere lean website i forhold til et website bygget i Umbraco 8. For redaktøren er der intet nyt på stående fod, men det kommer på sigt, idet Umbraco 8 stopper med at modtage ny funktionalitet, mens Umbraco 9 fortsat bliver opdateret.
Står du lige nu og har brug for et nyt simpelt website, så kan du roligt gå i gang med Umbraco 8. Forventer du et større og mere kompliceret projekt, så kan det give mening at vente på Umbraco 9, da teknologien er moderne og hastigheden i top.
Hvorfor er Umbraco 8 og 9 bedre end 7, 6 og 4?
Som allerede nævnt, synger Umbraco 7 på sidste vers, og det er derfor naturligt at komme videre til den næste udgave. Teknologien inden for websites ændrer sig hurtigt, og det anslås at den gennemsnitlige levetid for et website er 2 år og 7 måneder. Som beskrevet, er det et gennemsnit, så dit website kan også godt leve længere. Men sommetider giver det mening at stoppe op og se, om det ikke er på tide at få opdateret dit website, især hvis det er bygget på noget ældre end Umbraco 8.
Lad os tage et kig på Umbraco 8 og 9 i forhold til Umbraco 7, 6 og 4. Én af de helt store ændringer du som redaktør vil opdage, er brugergrænsefladen. Den har fået en ordentlig overhaling, som gør den nemmere og hurtigere at arbejde med. Bruger du i dag et website bygget på Umbraco 6 eller 4, vil ændringerne af brugergrænsefladen opleves endnu vildere.
Én af de mest spændende ændringer i brugergrænsefladen møder du, når du skal arbejde med websites med flere sproglag. Typisk i ældre versioner af Umbraco ville du skulle arbejde med hele kopier af dit website. Skulle du ændre et billede på tre forskellige sprog, så var du nødsaget til at finde tre forskellige sider og manuelt udskifte billedet på samtlige af dem. I Umbraco 8 og 9 har vi mulighed for at specificere nogle felter, som skal gå igen på alle sproglag, og derfor kan du nøjes med at skifte billedet ét sted. Det er også slut at skulle lave hele kopier af dit website for hvert sproglag, med resultatet af at skulle bruge unødvendig tid på at lede efter forskellige versioner af den samme side. I Umbraco 8 og 9 findes der ét website, som kan have flere sprogvariationer. Sprogvariationerne er altid tilgængelige på én side. Du kan altså opbygge en side på dit hovedsprog, og med ét klik påbegynde arbejdet på den samme side på et andet sproglag. Du kan endda få vist to sprogvariationer side om side, hvilket gør det endnu nemmere at opbygge indhold samt oversætte tekster. Med andre ord: Umbraco 8 og 9 er både smart, tidsbesparende og nemt.
Webdesign og mobiloptimering
Som vi allerede ved, så er Umbraco 6 og 4 for længst gået på pension. Umbraco 7 har stadig en smule liv i sig, men det lakker mod enden. Har du et website bygget på Umbraco 6 eller 4, er det stor chance for at websitets design også har nogle år på bagen. I dag kommer over halvdelen af alt trafik på internettet fra smartphones. Er dit website mobiloptimeret i forhold til hastighed og brugervenlighed? Det er langt fra sikkert. I værste fald risikerer du, at halvdelen af alle besøgende på dit website forsvinder lige så hurtigt, som de kommer, i en frustreret tilstand samtidig med en negativ opfattelse af din virksomhed. Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og få opdateret dit website hele vejen rundt? Frisk teknologi, der giver en god oplevelse til dine brugere.
Hvad så nu?
At få bygget et nyt website er en individuel proces, som vi gerne vil tage en snak med dig om. Vi hjælper dig med at få dine behov klarlagt, og vi kommer selvfølgelig med gode råd og vejledning i processen. Vi udarbejder et tidssvarende design, som passer til din virksomheds identitet, implementerer det på dit nye website, og hjælper dig med kommunikationen og indholdet på websitet.